Rødovre Centret bygges i 1966, grundlægger gartner Aage Knudsen i forgrunden. Aage Knudsen indmurede mønter og dokumenter i et zinkrør, som blev puttet i en metalboks og støbt ind i fundamentet.
Bygning af Rødovrecentret er i gang i 1966
Rødovre Centrum tager form
Rødovre Centrum i dag og lidt af Rådhuset og biblioteket nederst i billedet, der ligger ved siden af centret
Festpladsen i centret som det ser ud i 2015
Centret 2015
Vanduret i centret
Indvielse af seneste tilbygning Rotunden i 2013. Borgmesteren og Rødovres daværende medlem af folketinget er med til indvielsen, hvor der er skumsprøjt fra springvandet
Loppemarked i centret
Fremtidens center måske ?
Bil-Bio i Rødovre - fra 1971 til 1982 - på parkeringspladsen ved Rødovre Centret. Plads til 450 biler.
Bil-Bio i Rødovre på parkeringspladsen ved Centret. Lærred målte 12x28 meter, og med det højeste punkt 20 meter over jordoverfladen. (Rødovres Vandtårn er 31 meter højt).
Visioner for fremtidens Rødovre Centrum
Rødovre Centrum en vinteraften
Fitness World i den nyeste tilbygning til Centret
Rødovre Centrum i solskin
Rødovre Centrum - 'bagsiden'
Blomster og vandland ved tunnelen under Tårnvej.
Sofa, bord med bog, køleskab og fjernsyn med mere hugget i sten.
Centrets gave på 45 års fødselsdagen, den lysende tyr er lavet i glas af kunstneren Vibeke Skov. Du finder tyren på 1. sal over delikatessegaden.
Udsigt fra 5. sal i bygningen med lejligheder og kontorer. I baggrunden rådhusplænen og Langhuset.
Udsigt fra 5. sal til en af de mange parkeringsplader
Rådhuset og Biblioteket ved siden af Centret med aktivitet på rådhusplænen.
Kulturnat 2015 Morten Ingemann (med hvid hat) fra Ekstra Bladet tegner.
Jul 2015
Jul 2015

Rødovre Centrum - Rødovre Centret bliver i daglig tale kaldt Rødovre Centrum

Rødovre Centrum er Danmarks første egentlige, indendørs indkøbscenter. Det åbnede 1. april 1966, og ligger ved Rødovre Rådhus, på hjørnet af Tårnvej og Rødovre Parkvej i Rødovre ved København. Det ligger et stykke nord for Rødovres gamle indkøbsgade Roskildevej.

Rødovre Centrum har været ombygget og udvidet flere gange – senest i 2006 forud for centrets 40 års jubilæum. Med den nye udvidelse nåede centret op på 65.140 kvm. og 110 butikker. Det er dermed blandt Danmarks største. Blandt de større butikker i Rødovre Centrum kan nævnes: Magasin du Nord (Rødovre Centrums absolut største butik), H&M og Føtex. Derudover åbnede en ny udbygning af centret "Rotunden" den 29. august 2013. Der er blandt andet kommet 20 nye butikker, et fitness center og en biograf.

Selvom Rødovre Centret er bygget i 1966 tynger alderen tilsyneladende ikke Danmarks ældste indkøbscenter. For i juni 2015 vandt centeret en international branchepris for en 'hemmelig' markedsføringskampagne.

Byens hæderkronede indkøbscenter soler sig i den ene succes efter hinanden. Pengetanken bugner efter endnu et rekordregnskab, og senest er centerets marketingskampagne blevet hædret med en sølv-pris i den største kategori “Brand Awareness and Positioning”.

Hårdt arbejde
Det er den internationale ICSC Solal Marketing Award, som shoppingcentre i Europa og Sydafrika kæmper om, og Rødovre Centrum vandt foran 29 shoppingcentre fra så fjerne steder som Sydafrika, Spanien, Rusland og Tyrkiet.
“Vi er utroligt stolte af prisen og den anerkendelse, der følger med ved at være en del af det her felt. Vi har det sidste år arbejdet hårdt på at repositionere os ved at sætte fokus på de mange kvaliteter, som centeret har, og det har nu båret frugt,” siger Charlotte Andersen, der er marketingdirektør i Rødovre Centrum.
Det er blandt andet centerets kampagne “The best kept secret”, som skulle sætte fokus på centerets “hemmelige” og uopdagede kvaliteter, der danner grundlag for sølv-prisen.
Det er 15 år siden, at Rødovre Centrum sidst vandt en pris ved den årlige ICSC Solal Marketing Award, men for marketingdirektør Charlotte Andersen er det blevet lidt af en vane.

Rødovre Centrum har fra start og med største selvfølgelighed været eksponent for tidens tendenser. I dag er centret en så velkendt del af bybilledet, at det er svært at forestille sig, at der tidligere lå et stort gartneri og marker på arealet mellem Tårnvej og Højnæsvej. Men det gjorde der.

Gartner Aage Knudsen, som ejede arealerne, havde imidlertid store visioner. Han hentede inspiration i USA og kunne 1. april 1966 åbne Rødovre Centrum, der dengang var Nordeuropas største, overdækkede butikscenter. Et år senere havde flere millioner gæster besøgt butikkerne. En holdbar succes var født.

Hemmeligheden bag succesen i Rødovre Centrum er enkel: Gennem årene er der holdt fast i en konsekvent linje samtidig med, at der løbende er justeret i indretningen og i sammensætningen af butikker. Kunden i centrum og den gode indkøbsoplevelse har altid været den røde tråd i butikscentret. Undersøgelser fortæller, at Rødovre efter 45 år stadig har Danmarks mest tilfredse center-kunder. Centret blev af kunderne i 2005 kåret som Danmarks bedste indkøbscenter.

Rødovre Centrum bygger på en vision om at skabe et spændende butikscenter og samlingspunkt. Oprindeligt var planen at opføre boliger og enkelte butikker på området. Men visionen tog form, da ejeren af området, gartner Aage Knudsen, fik inspiration fra sin søn Svend, der havde oplevet den ny tids butikscentre i USA.

Rødovre Centrum fik efter datidens forhold nogle enorme dimensioner. Og det hele under tag! Her kunne byens borgere mødes, snakke og handle i trygge og behagelige omgivelser. Med rigeligt dagslys, så ikke alene gæsterne men også planter og blomster kunne trives. Og med en spændende og attraktiv blanding af tidens mest populære butikker.


Som et dynamisk butikscenter har Rødovre Centrum gennem årene været under løbende udvikling. Nogle husker måske, at der sågar har været drive-in biograf på P-pladsen: Bil-Bio var populær, men måtte lukke efter videomaskinernes indtog. Men der er kommet mange nye ting til.

Allerede i 1975 blev der således bygget til, så der kunne etableres et lægecenter i tilknytning til centret. I firserne gennemførtes en stor kontorudvidelse, der igen banede vej for Arkaden, en stribe nye butikslokaler i stueplan, der kunne åbne i 1989. En større udvidelse og renovation i årene 2004-08 bragte med Kolonnaden det samlede antal butikker op på 110 og tilførte et parkeringsanlæg i 4 etager. Og seneste fornyelse i 2013 har bragt Rotunden med 20 nye butikker, en biograf samt et fitnesscenter ind i familien. 

Vedlagt kan ses tidsaktuelle billeder fra midt 60'erne - dengang centret blev bygget og centret i dag.

2015 - Visioner

For kun et år siden fejrede det familieejede Rødovre Centrum sin femte udvidelse – en ny butiksfløj til næsten 300 mio. kr. – men bestyrelse og direktør er allerede i fuld gang med at se på nye udbygninger, både på kort sigt og en snes år frem i tiden.

De mest konkrete planer omfatter at anlægge omkring 1.000 P-pladser på arealer mellem centrets nuværende P-områder og den nærliggende Højnæsvej.

»Ved vores seneste udvidelse brugte vi noget af P-arealet og kom ned på 2.700 pladser. Det rækker fint det meste af tiden, men vi vil gerne have rigeligt med kapacitet, også på de travle dage, så vi skal nok op på 4.000 pladser,« forklarer administrerende direktør Jesper Andreasen.

Tanken er inden for to-tre år at nedrive en stribe opkøbte erhvervsbygninger og så bygge et P-anlæg i tre kælderplan. Det vil ifølge Andreasen nok koste 200-300 mio. kr. eller rundt regnet en kvart million per P-plads – betragteligt mere end ved et P-hus bygget oven på jorden.

»Det handler om at fremtidssikre centret, for så kan vi senere bygge noget ovenpå. Det kan være boliger, kontorer, særligt pladskrævende butikker eller måske en udvidelse af vores store udbud af lægecenter og sundhedsklinikker,« siger Jesper Andreasen.

P-projektet kan sandsynligvis også frigøre plads til at udvide et Føtex-supermarked med 700 kvadratmeter. Det er blevet muligt med nye planregler.

Derudover er der ikke konkrete planer om at øge butiksarealet en rum tid frem.

Nok har salget været over forventningen, siden åbningen sidste sensommer af den nye fløj med fitnesscenter, biografer og en snes butikker, men Rødovre Centrum har bl.a. nydt godt af, at det nærliggende Frederiksberg Center nærmest har været uden P-pladser på grund af byggeri. Næste år er konkurrenten klar igen, endda med en ekstra etage, et nyt center i Herlev åbner med flere store butikker, i Ørestad indvier Field’s et stort biografcenter, og allerede om godt en uge har City2 officiel åbning af et outlet-center med mærkevarer til lave priser.

 

Kig i krystalkuglen
Til gengæld har Rødovre Centrum bedt flere arkitektfirmaer om at komme med oplæg til visioner eller en masterplan for Rødovre Centrum anno 2035.

Her bliver kortene holdt tæt til kroppen, men oplæg fra tre af tegnestuerne bliver nu gransket nærmere – og har foreløbig ikke været drøftet med rådhuset.

Blandt arkitekternes visioner er at udvide med et hotel og at bygge et stort tårn ud mod den store Tårnvej.

Centrets egne langsigtede overvejelser omfatter at udbygge ud mod netop Tårnvej – og det skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede ønske om at skabe mere tæt bymiljø og have mindre præg af forstad, som det blev beskrevet i sidste uges Berlingske Business-tillæg om byudvikling.

Jesper Andreasen understreger, at visionerne på ingen måde har været realitets-behandlet og blot er eksterne bud på en mulig udvikling for centret.

»Der skal også være noget at arbejde med for næste generation,« siger han.

Han er 52 år og har siddet som direktør siden 1991. Centret blev i 1966 åbnet af hans morfar, Aage Knudsen, som på et tidligere gartneri byggede Danmarks første indkøbscenter.

Ud over Jesper Andreasen sidder tre andre fra tredje generation i bestyrelsen, mens fjerde generation har ni pladser.

Ros fra ekspert
En af landets førende eksperter i butikscentre ser positivt på planerne.

»Centret har et stort opland, som er blevet større med udvidelsen, så derfor er parkering et vigtigt serviceparameter. Det er også fornuftigt at fremtidssikre, så der kan bygges oven på nye P-pladser. Jeg ville selv prioritere boliger ned og satse på at få butikker, der kræver mere plads og kan supplere butikkerne inde i centret,« siger Per Nyborg.

Han er direktør og partner i Institut for Centerplanlægning, som med adresse i centrets kontorfløj kan følge udviklingen tæt.

Æstetiske løsninger
Det samme kan borgmester Erik Nielsen (S) fra rådhuset nogle få hundrede meter væk.

»I kommunalbestyrelsen er vi altid meget optagede af at hjælpe til med, at centret er velfungerende, og centret har altid leveret æstetiske løsninger. Vi er i gang med en trafik-analyse, men har endnu ikke set på, hvad arealerne kan bruges til. Men jeg er glad for, at P-pladserne bliver gravet ned, for i udgangspunktet skal der ikke bygges så højt, da området ligger tæt på naboer,« siger Erik Nielsen, der har styret Rødovre et års tid længere, end Jesper Andreasen har ledet centret.

Hverken Nyborg eller Nielsen vil kommentere visionerne for centret, men Per Nyborg roser bestyrelsen for arbejdet:

»Det er fornuftigt at drøfte, hvilken retning de tror, de vil gå, så kan de senere eventuelt justere planerne. 20 år er meget langt ude i fremtiden, men det er sundt at tænke i hvert fald fem år frem.«

Kontakt

Kontakt bestyrelsen
Benyt formularen nedenfor til at sende en mail til bestyrelsen. Formularen nedenfor bør ikke bruges til henvendelser af hastende karakter - der kan gå op til en måned inden bestyrelsen er samlet og kan svare.

Felter med * skal udfyldes.

Forenings e-mail

efvalhoej@msn.com

Ivan Holm
Formand

Tlf: 31 72 41 95

Ansvarsområder:
Økonomi og godkendelse af regninger.
Kontakt til advokat og administrator samt revisor.
Administration af ejerforeningens fælles e-mail efvalhoej@msn.com og postkasse i vaskeri.
Indkaldelse og referater.
Kontakt til Fællesejerforeningen.
Afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamling
Bestyrelseslokale og kontortider.

Michael Rohde Nielsen
Næstformand

Tlf: 31150481

Ansvarsområder:
Bygningsansvarlig og kontakt til håndværkere ved uheld og reparationer.
Økonomi og godkendelse af regninger.
Kontakt til advokat og administrator samt revisor.
Administration af ejerforeningens fælles e-mail efvalhoej@msn.com og postkasse i vaskeri.
Kontakt til Fællesejerforeningen.

Kim Troels
Bestyrelsesmedlem

Ansvarsområder:
Bygningsansvarlig og kontakt til håndværkere ved uheld og reparationer.
Nøgle administration

Pia Nielsen
1. suppleant

Tlf: 61705422