Rødovre kommunes byvåben

En rød okse gående på en rød bro over blå bølger i sølvfelt.
Broen og bølgerne symboliserer de mange vandløb, der dengang var karakteristisk for Rødovre.

Byvåbnet blev godkendt i Indenrigsministeriet den 16. maj 1938, og det er udarbejdet af arkivar P.B. Grandjean.

 I forbindelse med kommunens 90-års fødselsdag den 1. januar 1991, blev der udarbejdet et logo for Rødovre Kommune, som er en stiliseret udgave af byvåbnet. Også i logoudgaven er oksen på vej over en rød bro over blå bølger. Logoudgaven kan ses i vedlagte fil.

Oxen Torben
Dyret i Rødovre Kommunes byvåben findes i to udgaver.
En udgave med en viril okse, der trodsigt tramper hen over broen, mens den kigger dig i øjnene med et fast og lidt bistert blik. Og et byvåben med en okse, der træt, udsultet og slukøret lusker afsted hen over broen over Harrestrup Å med blikket stift rettet mod knasterne i broens planker. Den minder mest af alt om den største af de tre bukkebruse, der har fået en rigtig gammeldags gang bank af den hæslige trold. Problemet er, at byvåbnet med den trætte og lidt laskede okse er et af de større mysterier i Rødovre i nyere tid. Hvor stammer det knap så flatterende byvåben fra? Det helt nøjagtige svar tog byvåben-eksperten Sven Tito Achen med sig i graven i 1986. Men vi forsøger at komme så tæt på sandheden som muligt.

 Uanset hvilket dyr du vælger i Rødovres byvåben, så hedder oxen til enhver tid Torben - og han blev i øvrigt halshugget på ordre fra den danske konge i 1517.

Steffen Høgh, der er tidligere leder af Rødovre kommunes lokalhistoriske samling, kender historien bag navnet og byvåbnet fra 1938:
"Den røde okse på byvåbnet stammer fra Torben Oxes skjoldmærke, og broen og åen symboliserer de mange vandløb i Rødovre", fortæller han og forklarer, at Torben Oxe ifølge overleveringen havde tilknytning til Islevhus i Islev, der ligger i Rødovre Kommune. Fra samme Torben Oxe stammer også vejnavnet Slotsherrensvej.

Torben Oxe fik kappet hovedet af i Sct. Gertruds Kloster ved Kultorvet i København i år 1517.

"Torben Oxe blev dømt for at have forgiftet kongens elskerinde, Dyveke, med giftige kirsebær", fortæller Steffen Høgh. Kong Christian II anklagede Torben Oxe og dermed adelen for at have sørget for den sag for at knække den stærke indflydelse som Dyveke og hendes mor Sigbrit Willoms havde på kongen. Selv om Rigsrådet og hoffet med dronning Elisabeth i spidsen gik i forbøn for Torben Oxe lod Christian II ham halshugge.

Efter henrettelsen kom Christian II i et skarpt modsætningsforhold til adelen og Rigsrådet og det førte nogle år efter til hans fald og i 1532 blev han spærret inde på Sønderborg Slot, hvor han efter overleveringen sled den berømte rende ned i kanten på det runde bord med tommelfingeren under de hvileløse og tænksomme vandringer rundt, rundt og rundt.

Tegn os et bymærke
I 1937 bliver Rødovre Kommunes arkitekt Georg Ponsaing bedt om at tegne et bymærke til brug på brevpapir og konvolutter. Ponsaing går straks i gang og barsler midt på året med et rundt bymærke, der næsten på Heerupsk viser en glad okse med glimt i øjet, Damhussøens bredder som bølgelinier forneden og Rødovre Kommune stående i halvcirkel foroven. I billedet er også et symbol - en blå cirkel med tre træer. Det stammer fra Sokkelund Herred, som Rødovre er en del af.

 Sognerådet i Rødovre godkender bymærket eller byvåbnet og i starten af november 1937 bliver det sendt afsted til godkendelse. Optimistisk og let om hjertet afventer man nu den endelige godkendelse fra Indenrigsministeriet og Politimesteren i Københavns Søndre Birk.

En spand koldt vand
Den første der melder sig på banen er politifuldmægtig og landsretssagfører Felix von Binzer, der på vegne af politimesteren bogstavelig talt hælder en spand koldt vand ud over det intetanende sogneråd og i særdeleshed over arkitekt Ponsaing. I et responsum fra den 18. november gennemhegler landsretssagføreren på tre meget lange og tætskrevne sider Ponsaings forslag, som noget talentløst amatørmakværk:
Felix von Binzer"Det "Våben" som Rødovre Sogneraad har vedtaget for Rødovre Kommune og søger approberet, er i næsten alle Henseender saa uheldigt som vel muligt, saaledes at Tanken om en Godkendelse af det maa fremkalde de allerstørste Betænkeligheder. Resultatet viser kun Mangel paa Kendskab til Heraldikens selv mest elementære Grundsætninger. Lader man haant om disse, maa man taale Sammenligning med Turisten, der talte Dansk til Italienerne og overlod det til disse at forstå ham".

Sognerådet tænder på et splitsekund af den ulidelige og i øvrigt uhøflige landsretssagfører og meddeler den 3. december 1937 politimesteren følgende: "Sogneraadet fastholder sit Andragende og finder ikke Anledning til at komme ind paa det af Politifuldmægtig Binzer afgivne heraldiske Responsum, idet dennes Kvalificationer som Heraldiker ikke er Sogneraadet bekendt. Forsaavidt denne imidlertid mener at burde forelægge sin "saglige" Kritik for Arkitekt Ponsaing, har man intet derimod at erindre".
I panser og plade

Kommunens arkitekt Ponsaing farer også direkte i blækhuset og skriver lige før jul 1937 til Rødovre Sogneråd:
"Da jeg læste Von Binzers Skrivelse anden Gang, blev jeg klar over, at den er skrevet i ramme alvor. Den Omstændighed, at Brevskriveren har beskæftiget sig med Heraldik har øjensynlig medført, at han har mistet eller ikke har plejet en Evne til at give en saadan Skrivelse sømmelig Form. Hans Tone får en til at tænke på Erasmus Montanus".
Og han fortsætter: "Hvorfor i al Verden en demokratisk Kommune i 1937, der ønsker et mærke, fortrinsvis til at sætte på Brevpapir og Konvolutter, skal lade et saadant Mærke udføre i Henhold til Regler for Fremstilling af Adelsvaaben, er uforståeligt for mig. Vi gaar da ikke i Panser og Plade".

Indenrigsministeriet afsiger dom

Uanset de mange skriverier frem og tilbage, så meddeler Indenrigsministeriet den 3. januar 1938 sin endelige og vinterkolde dom over Rødovres udkast til byvåben:
"Indenrigsministeriet har forelagt det modtagne Udkast for Statsministeriets Konsulent i heraldiske Spørgsmaal, Arkivar i Rigsarkivet P.B. Grandjean, der imidlertid ikke har fundet det foreliggende Udkast tilfredsstillende i Udformning og Indhold".
Med både Indenrigsministeriet og Statsministeriet på banen må sognerådet krybe til korset og bede Hr. Grandjean og den tids bedste våbentegner Frederik Britze om hjælp til at udforme et nyt byvåben, som fulgte de heraldiske regler for fremstilling af adelsvåben. Er det overflødigt at nævne, at kommunens arkitekt Georg Ponsaing herefter nægtede at have noget som helst med Rødovres byvåben at gøre?

Den 30. maj 1938 modtager Indenrigsministeriet Rødovres nye byvåben - og dagen efter, den 1. juni klokken 6 minutter over 11, meddeler både ministeriet og Patent- og Varemærkevæsenet, at byvåbnet er godkendt.

Da det kort tid efter bliver offentliggjort i Statstidende, skriver Ekstrabladet under overskriften:
Et zoologisk Vidunder fra Rødovre"Den såkaldte Okse ville ikke få Præmie på Bellahøj Dyrskue - ja, den vilde endda sikkert blive adgangsforment og henvist til Direktør Alvings zoologiske Have. Benene er er en ægte Frederiksborghingsts - Halen minder stærkt om det Gehæng, der er på alle Byers Monument-Løver, og Hovedet er en venligsindet Spædekalvs - dog udstyret med et par horn af ulige størrelse. Det er meget godt, at der nu er indført officiel Kontrol og Indregistrering for Kommunevaaben, men det var endnu bedre, hvis der kom en Kontrol med, hvorledes disse Vaaben kom til at se ud".

På Politikens spørgsmål om, hvor man dog havde fået den okse fra, svarede sognerådsformand Gustav Jensen den 24. juni 1938:

"Vi har skam ikke selv lavet den. Da vi besluttede os til at fremstille et Vaaben, henvendte vi os til den største Kapacitet på Heraldikens Omraade, Statsministeriets konsulent P.B. Grandjean, og han er Mester for vores Vaaben. Det kan naturligvis diskuteres om om Vaabnet er smukt, men her i Rødovre er vi glade for det, og vi har allerede ladet det smykke Indgangen til Sogneraadets Mødesal".
Gælder også i dag

Byvåbnet fra 1938 fungerer for så vidt den dag i dag, men i forbindelse med kommunens 90-års fødselsdag den 1. januar 1991, blev der tegnet et logo for Rødovre Kommune, som er en stiliseret udgave af byvåbnet. Også i logo-udgaven er oksen på vej over en rød bro over blå bølger. Logoet bruges i dag også i såkaldt negativ-format vist i en rød firkant.

Mystikken breder sig
Alle i Rødovre og omegn troede jo den hellige grav og byvåben velforvaret, men skandalen lurede lige om hjørnet. I 1961-udgaven af Hvem, Hvad, Hvor fra Politikens Forlag viste de danske byer og kommuners byvåben. Og for første gang er Rødovre med i det dengang så populære opslagsværk - men med et helt nyt og ukendt byvåben, nemlig den trætte og slagne okse med øjnene stift rettet mod knasterne i broplankerne. Teksten nævner, at Rødovre har taget det i brug i 1938. I årene efter, helt frem til 1986, viser Hvem, Hvad, Hvor det samme byvåben. I 1982 udgiver en af landets førende heraldikere, Sven Tito Achen, sin bog "Danmarks Kommunevåbener" på forlaget Komma - og han gentager successen fra Hvem, Hvad, Hvor. Han viser også det mystiske byvåben, som ingen i Rødovre vil kendes ved. Hvor har Politikens Forlag og Sven Tito Achen fået det fra?

Nærmere en opklaring
På den vilde jagt efter en kommentar fra Sven Tito Achen finder vi ud af, at han udover at være forfatter skam også var medredaktør på Hvem, Hvad, Hvor i en lang årrække - og at han blandt andet tog sig af alt, der havde med byvåbner og lignende at gøre. Der kunne jo tænkes en sammenhæng her. Men stadig - hvor fik han det mystiske byvåben fra?

Tog sandheden med sig i graven
Statens heraldiske konsulent, Nils G. Bartholdy i Rigsarkivet nævner, at der kun eksisterer registreringer om ét byvåben for Rødovre - og det er det, der blev godkendt i 1938. Men han nævner også, at et byvåben defineres udfra sit indhold. Det vil sige, at så længe byvåbnet viser en okse på en bro over vand, så er er den hellige grav netop velforvaret. Bartholdy mener, at Sven Tito Achen selv har ladet det alternative byvåben tegne til Hvem, Hvad, Hvor. Og hvorfor det? Kan det tænkes, at han var i familie med eller var gode venner af Rødovre Kommunes forsmåede arkitekt Georg Ponsaing - og at de sammen satte en rævekage i ovnen? Kan det tænkes, at Sven Tito Achen var enig i Ekstrabladets kritik af "Det zoologiske Vidunder fra Rødovre" - og at han fik kvalme af det godkendte byvåben?

Vi får det aldrig at vide, for redaktør Sven Tito Achen, der blev født så langt væk som Argentina i 1922, døde og blev lagt i graven sammen med sandheden i 1986. Han var ikke gift og efterlod sig ingen børn, der kunne kaste lys over sagen.

(Artiklen er skrevet af Jens Kromann og blev bragt i Den Røde Tråd - Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune, nr. 5, 2002.)

Om Rødovre kommunes våben
Ronny Andersen bor i Esbjerg. Han er våbentegner og heraldiker om en hals og i øvrigt stud.mag. på Syddansk Universitet. Efter at have læst artiklen "Oxen hedder Torben" på vores hjemmeside har han sendt os en artikel, som måske kommer lidt tættere på en opklaring af mysteriet om den laskede okse.

Af Våbentegner, stud.mag. Ronny Andersen

Jeg har med interesse læst artiklen Oxen hedder Torben på Rødovre kommunes hjemmeside og kan måske bidrage til opklaringen af den mystiske våbentegnings ophav.

Dog først et par generelle bemærkninger; I nævner i artiklen at Rødovre sogneråd henvender sig til P.B. Grandjean og Frederik Britze "om hjælp til at udforme et nyt byvåben, som fulgte de heraldiske regler for fremstilling af adelsvåben." Dette er ikke korrekt; de heraldiske regler gælder for alle former for våbener, personlige, adelige, kommunale og institutionelle. Heraldik og brugen af våbener er ikke på nogen måde forbeholdt adelen, selv om det er en udbredt misforståelse.

En anden ting er, som I også har Nils G. Bartholdy citeret for, at et våben defineres ud fra sit indhold og ikke ud fra en enkelt kunstners fortolkning af dette indhold. Der er derfor ikke noget i vejen for at en kommune lader tegne og anvender forskellige udgaver af sit våben. Dette er der desværre heller ikke mange, der er klar over og derfor bruger de gennemgående den våbentegning der i sin tid ledsagede godkendelsen af våbenet. Derved går man glip af de mange muligheder der er for at præsentere sit våben på forskellige måder; Britze var sin tids bedste våbentegner, men måske lidt tung i stilen for vores tids smag. I stedet for at lade en heraldiker nyfortolke våbenet har Rødovre kommune som mange andre valgt at lade et reklamebureau eller en grafiker lave et logo, hvilket ikke altid falder heldigt ud. I Rødovres tilfælde er resultatet dog udholdeligt.

Så kommer vi til sagen om den mystiske våbentegner; I skriver at Rødovres våben første gang optræder i Hvem-Hvad-Hvor i 1961, men I har ikke været opmærksomme på at den allerede er repræsenteret i sort-hvid udgave i Hvem-Hvad-Hvor 1958, side 105.

Til denne udgave af Hvem-Hvad-Hvor har formodentlig Sven Tito Achen ladet kommunernes våbener tegne af én kunstner, sandsynligvis for at opnå en ensartethed i præsentationen af våbenerne, og for de flestes vedkommende er det den eneste gang jeg har set denne udgave af dem. Af flere grunde er jeg sikker på at disse våbener, deriblandt Rødovre kommunes der videreføres i 1961-ugaven, er tegnet af Claus Bering. I 1961-udgaven vises de fleste våbener i hvad jeg vil kalde den "traditionelle" udgave, men et par stykker er videreført fra 1958-udgaven, og altså tegnet af Claus Bering.

Mine grunde til at anføre Claus Bering som ophavsmand til våbentegningerne i Hvem-Hvad-Hvor 1958, er følgende; Sven Tito Achen har flere gange anvendt Claus Bering, bl.a. i afsnittet "heraldik" i Hvem-Hvad-Hvor 1956, s. 400-404 plus plancher.

Ingen steder i Hvem-Hvad-Hvor angives Claus Bering som tegner, men i et særtryk af afsnittet "heraldik" angives Sven Tito Achen som forfatter og Claus Bering som tegner. Tegningen side 403 i Hvem-Hvad-Hvor 1956 ses også i Knud Prange 1977: Heraldik og historie. København: DHF, side 8 og Claus Bering angives side 72 som tegner. I Sven Tito Achens bog, Danmarks kommunevåbener s. 17 ses rigsvåbenet, tegnet af ingen ringere end Claus Bering. Denne tegning minder meget om tegningen af rigsvåbenet i Hvem-Hvad-Hvor 1961, overfor side 128, og er efter min mening af samme hånd. Af stilistiske grunde, som for eksempel måderne at tegne løver på, er jeg overbevist om at Claus Bering har tegnet våbenerne i Hvem-Hvad-Hvor 1958, og dermed også den meget omtalte udgave af Rødovre kommunes våben.

Hvorfor Sven Tito Achen lod kommunernes våbener nytegne kan jeg kun gisne om, men han var en varm fortaler for heraldikkens foranderlighed og variationsmuligheder, så mon ikke det var for at foregå med et godt eksempel på heraldikkens mange muligheder?

 

Kommunens gave til sig selv i anledning af 75-års-jubilæet var en okse i bronze, som blev stillet op syd for rådhuspladsen ved fodgængerovergangen til Rødovre Centrum.

Den blev modelleret af kunstneren Gudrun Lauesen (født 1917), som bestemte sig for at modellere en Hereford-okse. Den blev først modelleret i ler, og derefter støbt i bronze. Til sidst blev den pudset efter og placeret på en granitsokkel. Gudrun Lauesen fik omkring 200.000 kr. for værket.

Oksen har sin oprindelse i Torben Oxes adelsvåben, som netop viser en okse. Den blev bestilt i 1975 og afsløret den 26. maj 1977 med tale af borgmester E. Dahl-Nielsen og sang ved Milestedets pigekor. Derefter blandt andet en takketale af Gudrun Lauesen.

 

  

Dokumenter

Filtype

Download

Kontakt

Kontakt bestyrelsen
Benyt formularen nedenfor til at sende en mail til bestyrelsen. Formularen nedenfor bør ikke bruges til henvendelser af hastende karakter - der kan gå op til en måned inden bestyrelsen er samlet og kan svare.

Felter med * skal udfyldes.

Forenings e-mail

efvalhoej@msn.com

Ivan Holm
Formand

Tlf: 31 72 41 95

Ansvarsområder:
Økonomi og godkendelse af regninger.
Kontakt til advokat og administrator samt revisor.
Administration af ejerforeningens fælles e-mail efvalhoej@msn.com og postkasse i vaskeri.
Indkaldelse og referater.
Kontakt til Fællesejerforeningen.
Afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamling
Bestyrelseslokale og kontortider.

Michael Rohde Nielsen
Næstformand

Tlf: 31150481

Ansvarsområder:
Bygningsansvarlig og kontakt til håndværkere ved uheld og reparationer.
Økonomi og godkendelse af regninger.
Kontakt til advokat og administrator samt revisor.
Administration af ejerforeningens fælles e-mail efvalhoej@msn.com og postkasse i vaskeri.
Kontakt til Fællesejerforeningen.

Kim Troels
Bestyrelsesmedlem

Ansvarsområder:
Bygningsansvarlig og kontakt til håndværkere ved uheld og reparationer.
Nøgle administration

Pia Nielsen
1. suppleant

Tlf: 61705422